Hans Jørgen Frederiksen, "Kunstværker flyder over af begejstring"

For lektor Hans Jørgen Frederiksen giver kunst og arkitektur masser af mening. Men det betyder ikke, at der altid er en facitliste for kunst

PORTRÆT – Gennem hele sit voksne liv har 66-årige Hans Jørgen Frederiksen arbejdet med kunsthistorie, billedkunst og arkitektur.

- Kunst er for mig en uudtømmelig kilde, som bliver ved med at begejstre. Jeg mener, at naturen er lig med sandheden. At det er et fænomen, der ikke kan lyve. Og for at forstå begrebet kunst, så er man nødt til at forstå naturen, fortæller Hans Jørgen Frederiksen, som vi har fanget på sit kontor på Langelandsgade.

Herfra har han direkte udsigt til den gamle kasernepark – men har også udsigt til metervis af bøger, leksikale opslagsværker og andet kunst-relateret materiale, som ud over vinduet, døren og loftet pakker det lille kontor ind.

-  De første syv år af mit liv voksede jeg op i Farsø, hvor også Johannes V. Jensen stammer fra. Hans meget sanselige måde at være litterær på har helt sikkert inspireret mig. Johannes V. Jensen kan se tingene for sig, og det er faktisk lidt af en kunstart, som på alle måder har fået tag i mig, forklarer Hans Jørgen Frederiksen.

En inspirerende opvækst

Der var ikke decideret fokus på kunst og kunsthistorie i Hans Jørgen Frederiksens fødehjem, men forældrene var katolikker, og det førte blandt andet en række yderst interessante rejser med sig.

- Vi besøgte blandt andet Rom, som var noget af en øjenåbner for mig, og et symbol på, hvordan arkitektur, religion og kunst flyder ind i hinanden. På den måde er der ingen tvivl om, at jeg har fået masser af inspiration via min opvækst, erkender Hans Jørgen Frederiksen.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at det var kunsthistorie-vejen, som den unge mand skulle gå – men at han skulle være en del af universitetsverdenen, det var mere eller mindre givet.

- På det tidspunkt boede vi i Odense, og selv om universitetet derovre var åbnet på det tidspunkt, så vidste jeg, at jeg ville til Aarhus for at studere. Jeg vidste bare ikke hvad.

En fantastisk udvikling

Tilbage i januar 1970 besluttede han sig for at studere netop kunsthistorie, og han har ikke set sig tilbage en eneste gang siden.

- Forinden havde jeg brugt et halvt års tid til at følge forskellige forelæsninger og fag på Aarhus Universitet; blandt andet jura, medicin og historie. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det var i den her retning, jeg gerne ville, fortæller Hans Jørgen Frederiksen.

I 1974 – mens han fortsat studerede kunsthistorie – begyndte Hans Jørgen Frederiksen at undervise på Folkeuniversitetet, som på det tidspunkt kunne nøjes med ganske få lokaler til de forskellige hold.

- I dag har vi jo adskillige tusinde studerende, og det er virkelig en fantastisk historie, den udvikling som Folkeuniversitet har været igennem. Jeg underviser der fortsat, og det håber jeg på, at jeg kan blive ved med i mange år, påpeger Hans Jørgen Frederiksen.

Gennem de seneste godt 30 år har han været ansat som lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet.

Interessen skal være der

- Jeg føler mig meget privilegeret over at have et job som dette. At få lov at videregive vigtig og interessant viden samtidig med, at der er plads til at diskutere, dissekere og debattere alle mulige forskellige emner. For mig er det en forudsætning, at de studerende er interesserede i det, som jeg fortæller om. At de er en del af studiet af egen fri vilje, og sådan er det jo heldigvis oftest, fortæller Hans Jørgen Frederiksen.

Og netop emnet kunst er ifølge lektoren et nærmest grænseløst bredt emne.

- Der er nogle, som mener, at kunst er konstrueret, men det er ikke det, som jeg føler. I min verden er kunst ikke noget, som kunstnerne finder på, men derimod noget, som kunstnerne finder. Og det er noget helt andet, konkluderer underviseren, mens han henter et værk af Per Kirkeby frem fra gemmerne.

Et værk, som den kendte kunstner producerede for DSB for efterhånden mange år siden. Og et værk, der ikke i første åndedrag giver særligt mange svar. Men ifølge Hans Jørgen Frederiksen handler det bare om at kigge godt efter.

Kunst kan godt tage tid

-  Per Kirkeby er et godt eksempel på, at kunst ikke bare er noget, man finder på. Vi har en verden og en forestillingsverden, og det er, når tingene løftes fra verdenen til forestillingsverdenen, at kunsten kan opstå, og bevægelsen går til stadighed begge veje, pointerer Hans Jørgen Frederiksen.

Han anerkender, at kunst – og for den sags skyld også arkitektur – kan kræve tid og fokus, førend man finder en mening, hvis man da overhovedet finder den.

- Hvis det nu handler om et værk, som man har svært ved at forholde sig til, så kan det være det, som vi taler om i et undervisningsforløb, eller i forbindelse med et museumsbesøg i en gruppe. Og så er det, at der kommer et stikord fra en anden beskuer, og så siger man ”nå ja, sådan kan man også se på det”. Og så er det, at man måske bliver ledt i en retning, så man pludselig kan se nogle ting i værket, som man ikke kunne før.

Giver det overhovedet mening

Hans Jørgen Frederiksen forbinder kunst med erkendelse – men han anerkender også, at der kan være kunstværker, som er svært gennemskuelige.

- Kunsten bevæger sig mellem to yderpunkter, som den aldrig går helt ud til – nemlig det meget målrettede og det helt tilfældige. Det er meget vigtigt, at kunst hverken er decideret propaganda eller noget fuldstændigt uforpligtende, fortæller Hans Jørgen Frederiksen, der gerne – og ofte – diskuterer, hvor vidt der er en mening med kunst.

Ud over graden af skønhed og selve det æstetiske i et kunstværk, så kan der ifølge lektoren sagtens være mere at komme efter. En dybere mening, måske.

- Mening. Hvad er overhovedet det? Og for hvem skal det give mening? Er det for den, som kigger på værket, eller er det for den kunstner, der har begået værket? Det er meget individuelt, men det er omvendt ikke 100 procent individuelt, fortæller lektoren, mens hans blik fanges af noget, der foregår ude i føromtalte park.

Kunst på højt niveau

Hans Jørgen Frederiksen er overbevist om, at vi mennesker grundlæggende sanser på samme måde, og at det er med til at skabe en eller anden grad af facitliste inden for kunst.

- Den tyske filosof Martin Heidegger sagde, at kunsten er det, som løfter jorden ind i verden. Hvor jorden er alt det, der er i forvejen, og hvor verden er den verden, som menneskene lever i. Hvis man kigger på et tempel, der er placeret på et bjerg, så bliver man typisk først opmærksom på bjergets bærende funktion, når der står et tempel på det. Templet er menneskeskabt medens klippen er natur, og det at klippen bærer templet, det er præcis deri, hvor kunstens muligheder ligger, pointerer Hans Jørgen Frederiksen.

Per Kirkeby er selvsagt en af lektorens store idoler på den hjemlige kunstscene, men også John Kørner er blandt de mest foretrukne.

- Han stod for et par år siden bag et værk i Østerhåb Kirke, hvor han har malet et meget stort cedertræ på sådan en akvarel-agtig måde. Det er billedkunst på højt niveau, og jeg synes, at værket er åbner for nye indfaldsvinkler, fortæller Hans Jørgen Frederiksen.

Oplevelses i udlandet

På den udenlandske bane fremhæver lektoren tyske Gerhard Richter, der har lavet en fantastisk smuk – og meget høj – glasmosaik i Kølns domkirke.

- Men også inden for arkitektur kunne jeg nævne mange navne, hvor jeg faktisk synes, at arkitekturen og kunsten griber ind i hinandens verden. Katedralen i Firenze er et fantastisk eksempel på, hvordan kunst, videnskab og arkitektur sammen kan gå op i en højere enhed, påpeger Hans Jørgen Frederiksen.

Han rejser ofte på studieture – både med studiet og familien.

- Det skorter ikke på store kunstnere, der gør noget med arkitekturen, og det er jeg meget interesseret i at kigge nærmere på. Så de rejser, vi tager på, kommer oftest til at handle om både arkitektur og kunst, pointerer Hans Jørgen Frederiksen.

Det skal give mening

Han har ikke planer om at stoppe på hverken Aarhus Universitet eller Folkeuniversitetet lige foreløbig.

- Også på det område er jeg så privilegeret, at jeg selv kan bestemme. Og så længe det giver mening både for mine studerende og for mig, så vil jeg gerne fortsætte. Og jeg håber da på, at det som minimum kan blive til et par år mere, understreger Hans Jørgen Frederiksen, der sammen med sin hustru er bosat i en forstad til Aarhus

Med hende har han været gift siden 1972, men parret har faktisk netop fejret, at det er 50 år siden, at de to lærte hinanden at kende. Parret har fire voksne sønner.

Hans Jørgen Frederiksen:
Lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet.

Af Jesper Werge

Maj 2017