Hans Jørgen Frederiksen, "God kunst konkretiserer noget universelt"
Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, har forelæst på Folkeuniversitetet i 40 år, og han nyder at dele det kunsthistoriske vue og de interessante anekdoter med andre og opleve deltagernes begejstring. Et langt liv med øjnene rettet mod kunsthistoriens hovedværker har givet ham en stort katalog af viden lige fra middelalder- og renæssancekunst til den moderne samtidskunst.
For tiden er det rummet som rammesættende og betydningsbærende for kunsten, der optager Hans Jørgen Frederiksens forskningsarbejde. Derfor er han også i øjeblikket særligt interesseret i kunstnere som den italienske renæssancekunstner Piero della Francesca og danske Anette Harboe Flensburg, hvis værker netop er kendetegnet af mennesketomme stuer, sale og rum med et kig ud til en verden på den anden side af vinduer og døre.
Parallelt med sit engagement i nutidskunsten har Hans Jørgen Frederiksen i mange år beskæftiget sig særligt med middelalder- og renæssancekunst – noget han håber på at få mere tid til i fremtiden gennem både rejser og besøg på alverdens udstillinger. Men der er også et mere snævert felt, som optager Hans Jørgen: ”Et særligt interessefelt, som jeg har brugt en del tid på at holde mig ajour med, og som jeg også fremover agter at fokusere en del på, er den helt nye kunst i de danske kirker”, fortæller han.
Gå på udstilling med et åbent sind
Når vi som beskuere er på udstillinger eller ser på enkelte værker, er det vigtigt, at vi går til kunsten med åbne sanser og et åbent sind – det er den væsentligste forudsætning for at opleve kunst. Hvis vi på forhånd vidste, hvad kunsten ville få os til at føle eller opleve, ville der slet ikke være brug for kunsten.
Som mennesker oplever vi og lærer rigtig meget gennem vores sanser. Helt fra vi er små og hverken har ord eller begreber for noget som helst, er sansningen med til at præge vores personlighed. Det gør, ifølge Hans Jørgen Frederiksen, kunsten vigtig for os som mennesker. ”Den æstetisk funderede kunst er ikke alene noget, der gør livet mere interessant og farverigt men en erkendelsesvej helt på højde med videnskaben. Kunst er noget andet end positivistisk videnskab; men de to har brug for hinanden – eller rettere: Vi har brug for dem begge”, fortæller han.
God eller dårlig kunst
”Skal det nu være kunst?”, har mange sikkert hørt sig selv sige på et tidspunkt i livet. Og ifølge Hans Jørgen Frederiksen, kan man faktisk godt kalde noget kunst for god og anden for dårlig: ”For mig kan der være tale om god kunst, når noget universelt konkretiseres”, siger han og fortsætter: ”Kunsten må finde sit udtryk et sted mellem den rene illustration og den totale abstraktion, for, som Per Kirkeby påpegede, er tanken om den rene illustration banal, og den totale abstraktion er uforpligtende. Førstnævnte lader sig nemlig ikke gøre, og sidstnævnte kan alle lægge det i, de har lyst til”.
Når der findes god kunst, må der også kunne findes dårlig kunst. Det kan fx være kunst, der har ét tydeligt formål som kommercielle reklamer eller politisk propaganda. ”Er kunsten uden fordybelse i den tid, den skabes i, bliver den i bedste fald ligegyldig og i værste fald fuld af løgn. Bedst er det for mig, når kunsten på én gang er empatisk engageret i sin tid og dybt forankret i historien og kunsthistorien”, uddyber Hans Jørgen Frederiksen.
Til gengæld er Hans Jørgen ikke meget for at fremhæve specifikke værker eller enkelte kunstnere som særligt interessante – simpelthen fordi listen ville blive uoverskueligt lang. Men der er alligevel noget, der er væsentligt for Hans Jørgen, når han selv skal fordybe sig i kunsten: ”Generelt vil jeg sige, at jeg er mere til den sansende, fornemmende og teknisk velfunderede kunst end til det udpræget konceptuelle idé-baserede. Kunst, der stiller noget frem, når som regel mere og gør et stærkere indtryk på mig end den, der skal have for meget ud mellem sidebenene”, forklarer han.
Hans Jørgen Frederiksen:
Lektor emeritus i kunsthistorie, Aarhus Universitet.
December 2018