Dan Ringgaard, "Litteratur er noget, man deltager i"

Blank skærm. Her skal skrives en tekst, helst med lidt swung, men hvordan opstår dét?

- At skrive handler om at udtrykke sig selv. Uanset om man skriver videnskabelige tekster, journalistiske artikler eller skønlitteratur. Man udtrykker sig selv direkte eller indirekte, siger Dan Ringgaard, professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet og fast forelæser på Folkeuniversitetet.

Her har forelæsningsrækken ’Skrivedrømme’ i flere år har trukket fulde huse i Aarhus og Emdrup, og sidste år blev den også afholdt i Odense og Aalborg. Alene i 2016 blev forelæsningsrækken afholdt seks gange med i alt 320 deltagere.

Dan Ringgaards speciale er blandt andet litterære tilblivelsesprocesser, så han må jo vide, hvordan man får hul på skriveriet. Kommer en tekst dumpende fra himlen? Er der muser på spil? Eller er det bare hårdt arbejde?

- Processen er altid svær. Det er det fascinerende ved den. Som skribent må man hele tiden forbedre, lave problemløsning, gøre noget anderledes, udvikle. Der sker noget i teksten, som obstruerer - og man arbejder sig igennem det og skaber noget bedre. Der kan opstå en flow-tilstand, hvor du glemmer tid og sted, siger han og tilføjer:

- Og så kan man få lov at være i fred. Det skal man ikke undervurdere. De fleste er alene, når de skriver. 

Ærbødigheden er falmet
Dan Ringgaard oplever en umættelig sult efter skrivekurser i disse år. Det hænger sammen med, at der er opstået en deltagelseskultur rundt om litteratur, mener han:

- Vi har ikke den samme ærbødighed for litteratur som tidligere. Vi vil ikke bare læse, vi vil være med, fx i læsegrupper, oplæsninger og skrivegrupper, eller vi valfarter til Bogforum og Vild med Ord. Litteratur er blevet en begivenhedskultur, siger han.

- Samtidig har kunstforestillingen ændret sig. Det er blevet okay at skrive, selv om der ikke kommer stor kunst ud af det. Deltagelsen, og alt hvad den fører med sig, er det væsentlige. Mange begynder at skrive, fordi de har et behov for det, ikke fordi de har noget meget vigtigt at formidle til andre. For de fleste kommer behovet for at skrive før ønsket om at blive udgivet.

Inspiration kan arbejdes frem
Det er helt forskelligt, hvordan forfattere kommer i gang med at sætte ord på skærmen. Nogle arbejder i lang tid med ganske få ord - Hemingway talte om at skrive én sand sætning, og så kørte det derfra. Andre skriver bare løs, sletter og laver om.

Nogle planlægger handlingen på forhånd og arbejder ud fra en plotlinje. Men langt fra alle forfattere har en færdig plan over værket, når de begynder at skrive. Den kan opstå undervejs.

Fælles for mange forfattere er, at de skriver bedst om morgenen. Nogle anbefaler endda en smule tømmermænd, fortæller Dan Ringgaard.

- Romanforfattere står ofte tidligt op og sætter sig direkte til skrivebordet, mens de er uforstyrrede og klare i hovedet. Mange forfattere dyrker også kedsomheden. De forsøger at sætte sig i en tilstand, hvor der ikke sker noget som helst. Da Vinci opfordrede malere til at glo ind i en mur. Så opstår der motiver ud fra furer og revner. J.P. Jacobsen skrev en tekst om, hvordan der ud fra linjerne i en væg kan opstå fantasier.

Inspiration betyder egentlig ’at blive beåndet’, men man kan også arbejde sig ind i en produktiv tilstand, forklarer professoren.

- Den vigtigste tommelfingerregel er nok bare at skrive, skrive og skrive. Meget skal kasseres, men ind imellem opstår der noget godt. Det er stadig lidt mystisk, hvor det kom fra. Det kan man aldrig redegøre helt for.

Et af hans råd til kommende forfattere er at læse. Man bliver en bedre skribent af at læse meget og en bedre læser af at skrive.

Ide og materiale beriger hinanden
Når man skriver, sker det ud fra en vekselvirkning mellem ide og materiale, forklarer Dan Ringgaard.

- Forestil dig en maler. Han har en ide, han bruger sit håndværk og maler noget, men materialet kan gøre modstand… måske blev det godt, men anderledes end han havde tænkt sig. Så må han tilbage og korrigere på ideen. Denne vekselvirkning sker hele tiden, og den gør resultatet spændende. Ideen i sig selv ville være uinteressant, og materialet uden ide ville være åndløst. De beriger hinanden.

På et eller andet tidspunkt i skriveprocessen oplever mange forfattere, at personerne i deres fortælling får deres eget liv og til en vis grad tager magten over fortællingen. Det sker, fordi forfatteren foretog nogle valg på karakterernes vegne tidligere i fortællingen, og de valg får konsekvenser for den videre handling. Eller digteren lader det ene ord tage det andet, går efter lyden af ordene.

- Det er her, det bliver godt. Så begynder det at ligne litteratur. Teksten bliver klogere end forfatteren. Man kommer ud i et felt, hvor man ikke helt ved, hvad man vil udtrykke, og forfatteren må stole på, at materialet kan bære. Så vokser tingene i bedste forstand hen over hovedet på én.

 

Dan Ringgaard:
Professor i nordisk litteratur på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur. 

Af Jonna Toft, journalist - Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende

September 2017