Charlotte Appel, "Skolen ændrer man ikke med et snuptag"
Lige siden man i Middelalderen begyndte at ’holde skole’ for især de drenge, der skulle oplæres inden for kirken, har skolen været en kampplads for forskellige interesser.
Kirken har alle dage villet skabe gode kristne ud af ungerne, mens det for andre har været vigtigere at skabe oplyste samfundsborgere, og forældrene, ja, de har altid villet sikre sig, at afkommet fik kundskaber til at skabe sig et godt liv.
Så da nutidens politikere ville ændre skolen med en hurtig skolereform, var det måske lidt naivt, mener historiker Charlotte Appel, Aarhus Universitet, der er ekspert i dansk skolehistorie.
I 1700-tallet var Pontoppidans bog om Luthers Katekismus obligatorisk i skolen. Men i 1790 blev den ved lov erstattet af Biskop Balles katekismusforklaring, som var mere rationalistisk.
”Men det gik bønderne i nogle jyske sogne ikke med til. De ville bruge den gamle katekismusforklaring, som de selv var opvokset med, og som de var vant til at høre børnene i derhjemme. Hvad skulle de med en ny?” smiler Charlotte Appel.
Det kom så vidt, at nogle vestjyske bondedrenge ikke kunne blive konfirmeret, fordi de ikke brugte Biskop Balles katekismusforklaring. Til sidst måtte kirken dog give sig og konfirmere de efterhånden 17-19-årige unge mænd på grundlag af den gamle bog.
”Forældre har altid villet give det bedste videre til deres børn - og det er ofte det, de selv kender. Forandringer går langsomt i skolen. Op gennem historien ser vi sjældent meget markante brud,” forklarer hun.
Reformationen fik alle til at læse
Charlotte Appel deltager i den Forskerturné, som Folkeuniversitetet i Aarhus står bag som en del af markeringen af Reformationsjubilæet, og hun skal ud i en række danske byer for at fortælle om Reformationens påvirkning på skoleområdet.
”Udbredelsen af læsefærdigheder kan vi i høj grad takke Reformationen for,” siger hun.
Hustavlen er Luthers etik- og morallære, altså et afsnit om, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden i husstanden, landsbyen og samfundet.
”Præsterne opdagede, at børnene bedre kunne lære deres Katekismus udenad, hvis de kunne læse. Så derfor anbefaler man fra 1600-tallets begyndelse, at børn lærer at ’læse i bog’, altså læse trykt skrift, hvilket var noget helt andet end håndskrift. Det breder sig, og i slutningen af 1600-tallet lærer langt de fleste piger og drenge, høj som lav, at læse.”
At skrive, derimod, var forbeholdt de bedrestillede grupper og især drengene.
”Så der er en social forskel og en kønsforskel. Det bliver hurtigere nødvendigt for drengen end for pigen at lære at skrive og regne, for han skal måske være skomager og lave regnskaber.”
Kirken har sat solide aftryk
Vejen ind i bogstavernes verden går altså gennem Luthers Lille Katekismus, som alle børn skal høres i for at få lov til at komme til nadver og dermed blive fuldgyldige medlemmer af kirken og få en voksens rettigheder. Uden katekismuskundskaber og altergang kunne man ikke blive trolovet eller få lov til at fæste en gård.
”På den tid var ’skole’ ikke et fysisk sted, men betegnede en læringssituation. Præsten, kapellanen og degnen var selvskrevne som undervisere, men alle, der kunne lidt læsning, skrivning og regning, kunne undervise: Skrivere, soldater, fattige karle og gamle koner. Der blev holdt skole om vinteren, hvor børnenes arbejdskraft bedst kunne undværes,” fortæller Charlotte Appel og tilføjer, at faste skolebygninger først bliver almindelige på landet i første halvdel af 1800-tallet.
Det kirkelige tilsyn med skolerne bliver afskaffet i 1933, og først i 1975 vedtager man, at faget Kristendom ikke skal være forkyndende.
”Arven fra kirken er kraftigt til stede i forståelsen af, hvad skolen er. Mange lærere har set det som naturligt at videregive en kristen livsforståelse. I 1960-70’erne stopper mange ældre lærere, fordi de ikke kan se sig selv i den nye skole, der vinder frem,” fortæller hun.
”Skolen har altid været en arena, hvor mange kæmper om, hvad der skal være fremherskende. I 1500-tallet så bisperne sig forpligtet overfor Gud til at gøre børnene til gode kristne. I dag er der næsten ikke det problem, som skolen ikke skal løse - med henvisning til konkurrencestaten, globaliseringen og de nyeste PISA-undersøgelser. En af forskellene er, at man i dag indfører mange og store ændringer næsten konstant, og at der er en høj detaljeringsgrad i de politiske indgreb. Tidligere overlod man i højere grad detaljerne til skolen. I ældre tid fordi det var urealistisk at detailstyre skolen, sidenhen ud fra respekt for skoleverdenen og dens pædagogiske eksperter.”
Charlotte Appel:
Lektor i historie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Forsker i dansk kulturhistorie 1500-1800, herunder reformations- og skolehistorie.
Af Jonna Toft, journalist - Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende
September 2017