Bo Kristian Holm, "Vi har glemt, hvad nåde er"

For knap 500 år siden gik der en mand rundt i Wittenberg i Tyskland og grublede over, om det virkelig kunne passe, at man kunne købe Guds tilgivelse ved at give penge til kirken eller gøre nogle gode gerninger.

At købe aflad - dén tanke lå meget langt væk fra Bibelens budskab, syntes han. For hvis man kan købe tilgivelse, hvad så med Jesus’ død og opstandelse? Han har jo allerede frelst alle mennesker ved at ofre sig selv?

Martin Luther gjorde sig nok ikke begreb om, hvor stor indflydelse hans tanker fik på hele den kristne verden. For da han hamrede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i oktober 1517, startede han nærmest en revolution.

Reformationen kom til at ændre vores måde at opbygge samfundet på. Den fik indflydelse på, hvordan vi opfatter arbejde, familie og tro. Ja, nærmest alle vores kultur- og samfundsanliggender er præget af tankegods fra Reformationen.

500-året for Reformationen markeres vidt og bredt i 2017 med en lang række arrangementer.

Folkeuniversitetet i Aarhus er udvalgt som operatør på jubilæet under Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark og står dermed som national arrangør af den folkeoplysende del af markeringen.

Her bruger man alt fra foredrag til musik, mad og teater til at gøre opmærksom på Reformationens betydning i dag og sender bl.a. forskere fra alle landets universiteter ud at holde ca. 170 foredrag i mere end 45 byer.

Videbegærlige borgere kan også deltage i en åben MatchPoint-konference om Reformationen på Aarhus Universitet i maj, og den 31. oktober vil det historiske område omkring Bispetorv emme af Reformation og gentænkning, når Folkeuniversitetet holder vidensfestival. 

Luther vendte tingene på hovedet

”Det mest spændende ved Reformationen er den ændrede forestillingsverden, som Luther førte med sig,” mener Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi og ph.d. ved Aarhus Universitet. Han er medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, der er nedsat af Folketinget.

”Luther vendte tingene på hovedet: Vi skal ikke stræbe hele livet efter at gøre Gud tilfreds, men tage imod den tilgivelse, der gælder alle. Det er alment menneskeligt: Skaber vi selv vores liv, eller er vi afhængige af en magt, der ligger uden for os selv?”

De nye tanker havde stor klangbund. Hurtigt blev uddannelsessystemet ændret. Kirken mistede sin magt, bl.a. som retsinstans, og staten overtog ansvaret for ægteskabs- og familieret.

”Nu skulle det kristne liv udleves i hverdagen, ikke bare når man var i kirke. Arbejde får en helt anden værdi. Hvor det tidligere var noget, man udførte, fordi man var nødt til det, var det nu bl.a. gennem arbejdet, man levede det gode kristne liv. Arbejdet skulle udføres så godt som muligt, for det havde medmennesket og samfundet bedst af,” forklarer Bo Kristian Holm.

Arbejde: Et kald eller bare noget, vi gør?

Opfattelsen af arbejde som et kald, vi gerne vil udføre bedst muligt for vores medmenneskers og samfundets skyld, ligger dybt forankret i os, mener han.

”Når folkeskolelærere og sygeplejersker vånder sig over, at de ikke har tid til at udføre deres arbejde ordentligt, så skyldes det blandt andet, at deres ansvarsfølelse og opfattelsen af arbejdet som et kald støder sammen med en anden opfattelse, der er mere knyttet til konkurrencestaten og New Public Management. Nemlig at mennesket kun arbejder for selv at få noget ud af det, og så snyder vi sikkert, hvor vi kan. Derfor er det nødvendigt at måle, veje og kvalitetssikre,” forklarer han og rykker frem i stolen:

”Vi har glemt, hvad nåde er. At vi bør møde hinanden med et vist mål af tillid og tilgivelse, også i de offentlige systemer. Jeg er sikker på, at det bedre kan betale sig at lade folk arbejde engageret og ansvarligt med det, der er deres opgave, end at de skal bruge så meget tid på dokumentation og kontrol, som de gør i dag. Det kan godt være, at nogle få vil snyde. Men de fleste vil udføre deres arbejde bedre og tilmed opleve større arbejdsglæde, for arbejde har større betydning for os end blot en løn. Den tanke går helt tilbage til Reformationen.”

I spidsen for nyt forskningscenter

Danmark har været overvejende luthersk siden 1536. Påvirkningen fra Reformationen skal nu undersøges inden for en række felter på Aarhus Universitetets nye Center for Tværfaglige Reformationsstudier, som Bo Kristian Holm bliver leder for, når det åbner 1. januar 2017.

”Vi befinder os i en brydningstid, hvor forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske, ikke længere er så farvet af Luther. Men vi har stadig en stærk opfattelse af, at alle er lige, og vores velfærdssamfund bygger på den lutherske opfattelse, at alle bidrager med det, de kan, for det fælles bedstes skyld,” siger han og tilføjer, at konkurrencestaten ikke harmonerer ret godt med luthersk tankegods. Nu anses det for langt mere uproblematisk, at enhver er sig selv nærmest.

Generelt kender vi for lidt til de grundlæggende strukturer, vi selv og samfundet trækker på, mener han.

”Vores kultur er jo ikke dumpet ned fra himlen. Den er formet. Hvis vi skal forstå, hvordan vi agerer, må vi kende det, der ligger forud,” siger han og kalder vores historiske bevidsthed ’forvitret, beklageligvis’.

”Det betyder, at vi ikke orienterer os helt så godt, som vi kunne have gjort. Hvis vores historiske bevidsthed var bedre, ville der ikke være blevet sagt så mange ting i den amerikanske valgkamp, som mindede om Tyskland i 1930’erne. Håbet er, at mange mennesker kender lidt mere til deres historie efter Reformationsjubilæet.”

 

Bo Kristian Holm:
Lektor i systematisk teologi og ph.d. på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Af Jonna Toft, journalist - Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende
Maj 2017