Artikelserie: Mig og min forskning

Folkeuniversitetet havde ikke eksisteret uden de mange tusind forskere og faglige eksperter, der brænder for at dele deres viden med alle os.

I artiklerne kan du møde en stribe af forskerne, og få indblik i den viden, deres forskning har bidraget til. Vi har interviewet bl.a. Bertel Nygaard, Jeanette Varberg, Per Schultz Jørgensen, Lars Østergaard, Mai-Britt Guldin og Hans Jørgen Frederiksen, og undervejs kommer vi forbi alt fra vikinger til børns livsmod.

• Lene Aarøe, "Biologien har betydning for tillid og holdningsdannelse"

  Vi opnår en dybere forståelse af, hvordan borgere skaber tillid til hinanden og former politiske holdninger, hvis den politologiske disciplin arbejder sammen med andre fagfelter, mener Lene Aarøe, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet. Især psykologien og biologien kan bidrage med nye indsigter.

• Simon Elsborg Nygaard, "Vi kan sænke vores forbrug, uden nødvendigvis at nedsætte vores trivsel"

  Hvordan kan vi leve et liv med højere trivsel og mindre forbrug? Det har Simon Elsborg Nygaard, post.doc i bæredygtighedspsykologi ved Aarhus Universitet, undersøgt. Bæredygtighed er nemlig mere kompliceret end skraldesortering og færre flyrejser.

• Michael Nørager, "Forskellighed og empati skaber mening og udvikling"

  Vi er styret af et effektivitetsparadigme, som ikke længere er tidssvarende. Stærke relationer og tydelige formål er nøgleord for en nødvendig innovation af virksomheder i dag, mener Michael Nørager, lektor ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus Universitet.

• Thomas G. Jensen, "Endelig er genterapi ved at lykkes"

  Efter 30 års forskning kan man nu behandle flere alvorlige sygdomme med genterapi, fortæller professor Thomas G. Jensen, Aarhus Universitet. Han var en af de første forskere på området herhjemme, og hans håb er, at vi en dag kan bruge genterapi mod folkesygdomme.

• Mette Thunø, "Kina går altså ikke over!"

  Kina vil påvirke vores verdensorden, og det gælder politisk, handelsmæssigt, økonomisk og kulturelt, påpeger kinaforsker Mette Thunø, Aarhus Universitet. Hun opfordrer EU-landene til at gå sammen om en fælles kinapolitik baseret på klare politiske principper.

• Leif V.S. Balthzersen, "Vi skal lære at lytte aktivt"

  Musikkens sprog lærer vi ikke i skolen, så vi må selv gøre en indsats for at få adgang til de fantastiske oplevelser, der ligger i musikkens univers, opfordrer musikhistoriker og tidligere chef for bl.a. Aarhus Symfoniorkester Leif V.S. Balthzersen. Her giver han nogle bud på, hvad du skal lytte efter.

• Jeanette Varberg, "Vikingerne var ikke mere brutale end andre"

  Vikingerne deltog i de magtpolitiske kampe om det europæiske land, og nogle af de grænser, de trak på landkortet, gælder stadig, fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg. Hun står bag en ny, anmelderrost bog om vikingetiden.

• Peter Yding Brunbech, "Køleskabet viser vores historie"

  Et kig på varerne i køleskabet giver et indblik i, hvad vi forestiller os er vores fælles historie, fortæller Peter Yding Brunbech fra HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Vikinger og bondesamfund fylder meget på etiketterne.

• Sofie Venge Madsen, "Ord påvirker os hele tiden"

  Politikeres og debattørers ordvalg giver os et vindue til lige netop den udsigt, de ønsker, vi skal se. Det er vores egen opgave at lægge mærke til ordenes påvirkning og se de større sammenhænge, siger retoriker Sofie Venge Madsen, Aarhus Universitet.

• Mads Rosendahl Thomsen, "De virkelig store spørgsmål kommer i litteraturen"

  Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie, er fascineret af, hvordan litteraturen kan tegne relevante fremtidsscenarier, så vi tvinges til at tage stilling til, hvad udviklingen kan betyde for menneskets fremtid.

• Jørn Borup, "Vestens buddhisme er cool, pæn og idealiseret"

  Buddhisme i Vesten fokuserer på bestemte elementer som ønsket om harmoni og selvudvikling. Gennem tiden har den forandret sig, og den ser på mange måder helt forskellig ud fra den mere mangfoldige buddhisme i Asien, forklarer religionsforsker Jørn Borup, Aarhus Universitet.

• Sara Dybris McQuaid, "Brexit handler om meget mere end forholdet til EU"

  Hvis vi skal forstå Brexit bedre, skal vi kende til spændingerne mellem England og de tre andre nationer i Storbritannien, mener konfliktforsker Sara Dybris McQuaid. For Brexit rummer to konflikter, der spiller sammen: En ydre mod EU og en indre i det stadig mere splittede Storbritannien.

• Hans Jørgen Frederiksen, "God kunst konkretiserer noget universelt"

  Når vi som beskuere er på udstillinger eller ser på enkelte værker, er det vigtigt, at vi går til kunsten med åbne sanser og et åbent sind – det er den væsentligste forudsætning for at opleve kunst.

• Lone Kølle Martinsen, "Grundtvig og jeg er blevet rigtig gode venner"

  Ifølge Lone skal vi ikke kun huske Grundtvig for hans politiske og teologiske betydning – men også for det aftryk, han har sat på kvindebegrebet. Grundtvig var med til at transformere kvindebegrebet via den nordiske mytologi, folketroen og biblen, og han havde gode og positive tanker om kvinden og det kvindelige.

• Simona Zetterberg Gjerlevsen, "Fiktion kan både nytte og fornøje"

  Når Simona holder forelæsninger om romaner og fiktion, oplever hun, at deltagerne har et stort behov for at tale om de oplevelser, de selv har haft gennem litteraturen

• Mai-Britt Guldin, "Sorg går aldrig over"

  Sorgen efter tab af en elsket går aldrig væk. Men sorg kan måske lære os at se vores eksistentielle vilkår i øjnene, siger sorgforsker Mai-Britt Guldin.

• Jacob Sherson, "Atomer opfører sig som en skvulpende væske"

  Computerindustrien ved ikke, hvordan den skal lave bedre computere til os. Den har nået en grænse for, hvor meget kraft der kan lægges ind i maskinen. En kvantecomputer er en mulig løsning på problemet, og kvantefysiker Jacob Sherson er i gang med at bygge én.

• Mogens Pfeiffer Jensen, "Leddegigt har vi fået skovlen under"

  Nye behandlingsmetoder og nye former for biologisk medicin betyder, at leddegigt ikke længere invaliderer folk, fortæller overlæge Mogens Pfeiffer Jensen, der forsker i behandlingen af gigtsygdomme. Men forskerne er ikke nået nær så langt med slidgigt. Desværre, for det rammer os alle, hvis vi sørger for at bliver gamle nok.

• Ole Eggers Bjælde, "Mørk energi gennemsyrer universet"

  Glem alt om ’mørkt stof’, som der blandt andet forskes i på CERN. Det er fundet om fem år, mener astrofysiker Ole Eggers Bjælde. Mørk energi er næste store, astrofysiske spørgsmål – og universets skæbne afhænger af det.

• Lotte Philipsen, "Se samtidskunst med Pippi Langstrømpe-metoden"

  Bliv forundret, forstyrret og forandret af samtidskunst. Men lad dig ikke slå ud, hvis du ikke forstår den. Det er nemlig hele pointen, siger kunsthistoriker Lotte Philipsen.

• Per Schultz Jørgensen, "Børn får livsmod, når de inddrages og bidrager"

  Per Schultz Jørgensens vision er klar: Vi skal inddrage børn i vores fællesskab, de skal bidrage - og vi skal være nærværende. Det kræver tid og mod til at stå fast. Børn har brug for kærlighed, de har også brug for normer, der kan blive til en indre struktur. Det er det, vi kalder karakterdannelse.

• Søren Sindbæk, "Om nogle år skriver vi byernes historie om"

  Byernes arkæologi er det rigeste arkiv, vi har som mennesker, fortæller professor MSO i middelalderarkæologi Søren Michael Sindbæk. I det nye forskningscenter UrbNet er han med til at afdække, hvordan byer verden over stod i forbindelse med hinanden i vikingetiden, og hvad de udbredte netværk betød for udviklingen

• Mette Hansen, "Spis protein til alle måltider"

  Generelt får vi danskere protein nok i kosten, men vi kunne fordele det bedre hen over dagen, fortæller ekspert i idrætsernæring Mette Hansen. Hun forsker i, hvordan protein hjælper idrætsfolk til at restituere bedre og få større gevinst af træningen.

• Jørgen Eivind Olesen, "Fremtidens fødevarer: Vi har kun kort tid til at opfinde ny, klimavenlig mad"

  Der vil ske revolutioner i vores køleskabe i de næste årtier, håber klima- og fødevareforsker Jørgen E. Olesen. Store omlægninger af fødevareproduktion og madvaner er nødvendige, hvis vi skal kunne brødføde 10 mia. mennesker uden at ødelægge kloden.

• Charlotte Appel, "Skolen ændrer man ikke med et snuptag"

  Det er naivt at tro, at skolen kan ændres med en hurtig skolereform. Historien viser, at det er en lang, omstændelig proces, for skolen har altid været en kampplads, fortæller historiker Charlotte Appel, der medvirker i markeringen af Reformationsjubilæet.

• Dan Ringgaard, "Litteratur er noget, man deltager i"

  Vi har lagt ærbødigheden for litteratur bag os. Nu vil vi selv være med; til oplæsninger, på skrivekurser og i læsekredse. Litteraturprofessor Dan Ringgaard oplever et umætteligt behov for viden om, hvordan man kommer i gang med at skrive.

• Niels Brimnes, "Vi var lige så brutale som andre"

  Hvis Danmark indimellem fremstod som en mere human kolonimagt end andre, skyldtes det mere svaghed end godhed, fortæller lektor Niels Brimnes, der er medforfatter på et nyt, stort værk om Danmarks kolonitid. Selv om vi var kolonimagt, måtte vi mange steder indordne os under lokale magtforhold.

• Linda Greve, "Lær at lave en god præsentation"

  Et godt oplæg skal handle om tilhørernes verden. For ligesom Peter Plys vil vi helst høre historier om os selv, siger undervisningsudvikler Linda Greve fra Aarhus Universitet. Hun er specialist i, hvordan man skaber en god præsentation og taler, så man bliver hørt.

• Asser Hedegård Thomsen, "På jagt efter spor hos levende og døde"

  Hverdagen er fyldt med voldssager, lemlæstelse, drab og uforklarlige dødsfald for retsmediciner Asser Hedegård Thomsen. Nu undersøger han de seneste 25 års drabssager i et ph.d.-projekt.

• Jørgen Husted, "Vi har et stort behov for refleksion"

  Hvordan skal vi leve vores liv? Filosof Jørgen Husteds forelæsninger om etik og ’Det gode liv’ har været præsenteret i 30 år på Folkeuniversitetet. I vores moderne verden med masser af information og stor frihed for den enkelte møder de store spørgsmål fortsat en intens interesse.

• Lisanne Wilken, "Popmusik, pailetter og politik"

  ”Selvom Det Internationale Melodi Grand Prix er fuld af politik, fører det ikke politiske revolutioner eller dramatiske omvæltninger med sig. I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden. Men det kan være med til at starte diskussioner, og som en kendt EU-parlamentariker sagde, så har den østrigske dragqueen Consichta Wurst, der vandt konkurrencen i 2014, gjort mere for homoseksuelle i Europa, end noget politisk arbejde har,” siger Lisanne Wilken, der som europaforsker har beskæftiget sig indgående med det store musikshow i årevis.

• Tobias Wang, "Hver lille opdagelse kan i sidste ende redde menneskeliv"

  Vejen til medicinske gennembrud går ofte over dyrenes verden. Men det er ikke kun laboratoriets hvide mus, der leverer livsvigtige svar til lægevidenskaben. Forskere finder også løsninger på sygdommens gåder ved at studere de mest mærkelige dyr og forsøge at forstå, hvordan de klarer naturens ekstreme udfordringer.

• Bo Kristian Holm, "Vi har glemt, hvad nåde er"

  Luthers tanker om tilgivelse har trange kår i de regneark, der styrer den offentlige sektor. Vores opfattelse af arbejde er stadig præget af Reformationen, men det kolliderer med New Public Management, og så opstår der frustrationer, forklarer lektor og ph.d. Bo Kristian Holm, Aarhus Universitet.

• Hans Jørgen Frederiksen, "Kunstværker flyder over af begejstring"

  For lektor Hans Jørgen Frederiksen giver kunst og arkitektur masser af mening. Men det betyder ikke, at der altid er en facitliste for kunst

• Bodil Marie Stavning Thomsen, "Lars von Triers billeder rammer os lige i maven"

  ”I Lars von Triers film inddrages både kameraet og publikum, så vi forstår, at vi selv er en væsentlig ingrediens i filmens fortælling.”

• Pia Lauritzen, "For en russer er vores samtaler ren tågesnak"

  "Vores brug af spørgsmål er helt forskellig i forskellige kulturer. Det er en af grundene til, at samarbejdet i internationale virksomheder ind imellem kører af sporet, siger Pia Lauritzen, ekspert i filosofi og ledelseskultur."

• Stefan Kjerkegaard, "Det sjoveste folkefærd er finnerne"

  ”Humor bliver ofte negligeret, når man taler om ”rigtig” kunst. Den regnes ikke for fin nok. Når noget er sjovt, placerer vi det tit i underholdningsafdelingen. Men det er en fejl.

• Rubina Raja, "Under jorden og over forventning"

  ”Historien har det med at gentage sig selv, og i de tilfælde hvor vi har komparativt materiale, er vi bedre hjulpet, når vi skal analysere, forstå og håndtere en situation."

• Jakob Isak Nielsens, ”Udlandet elsker småneurotiske danske kvindefigurer”

  ”Nordic Noir er blevet et kvalitetsstempel. Tv-serierne opfattes som lødige, som god kvalitet.”

• Kirstine Helboe, "Kroppen gør det lettere for os at tro"

  Religion har krop. Når kroppe spejler hinanden i ritualer i et kirkerum, bekræfter deltagerne samtidig hinanden i, at religionen giver mening. Dermed bliver det lettere at tro.

• Ditte Trolle, "En sexet revolution: Fra skyld og skam til lyst og leg – og hvad så?"

  På få år er sexkulturen revolutioneret – frihed og lyst har afløst frygt og skam. Umiddelbart en positiv udvikling, men også en udfordring for parforholdet og familien, vurderer Ditte Trolle.

• Frans Ørsted, "Flow – en modpol til stresskulturen"

  Flow er det nye sort inden for positiv psykologi, og ifølge forsker og lektor Frans Ørsted Andersen, er der god grund til at stifte bekendtskab med teorien, hvis man ikke allerede er med på bølgen. Flow er nemlig sundt, lærerigt og super fleksibelt.

• Jens Peter Schjødt, "Vikingerne var ikke meget bedre end Islamisk Stat"

  Religion lever i bedste velgående over hele verden – også herhjemme. Den ser forskellig ud, afhængigt af hvor på jorden vi zapper hen, men barbariske nedslagtninger har fundet sted til alle tider og i alle folkeslag.

• Thorsten Borring, ”Europæerne skal styrke sammenholdet, ellers får vi smæk af de andre”

  Krisen i EU har aldrig været større, men det er ikke overraskende, at den kommer nu. De europæiske lande er under pres på alle fronter i disse år, og derfor er løsningen heller ikke mindre men mere EU, mener professor i europastudier Thorsten Borring Olesen.

• Mads Rosendahl Thomsen, "Bøgernes sortsynede klarsyn"

  Litteratur kan ikke omvælte et samfund, men bogen kan være med til at skabe et rum for eftertanke og advare os mod en udvikling, der trækker os i en forkert retning, siger Mads Rosendahl Thomsen. Den århusianske litteraturprofessor fortsætter forskerstafetten om Europa ved at kigge på europæisk kriselitteratur - både de klassiske dystopier og nutidens sortsyn.

• Carsten Bagge Laustsen, "Den europæiske terrortrussel vokser sig stærk i vores egne baghaver"

  Den europæiske højrefløj vil standse strømmen af flygtninge, men sandheden er, at de fleste terrorister er født eller i hvert fald opvokset i Europa. Derfor er løsningen heller ikke lukkede grænser men bedre integration, siger Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet.

• Lars Østergaard, "Jagten på kuren mod HIV"

  På Aarhus Universitetshospital i Skejby er ledende overlæge og professor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet Lars Østergaard med i forreste række. Han har gennem de seneste 30 år forsket i infektionssygdomme som meningitis og klamydia samt i kuren mod HIV.

• Kristian Hvidtfeldt, "Et lille skridt for mennesket, et stort skridt for naturvidenskaben"

  I år er det 60 år siden, russerne knækkede koden til rummet og sendte satellitten Sputnik i kredsløb om jorden. Siden fulgte en hæsblæsende kappestrid med USA om at komme først til månen. Det koldkrigeriske rumkapløb sparkede gang i en forrygende teknologisk udvikling og satte streg under naturvidenskabens betydning for vækst og velstand.

• Karen Klitgaard Povlsen, "De unge slås med de samme problemer, som de sloges med for 100 år siden"

  De unge kæmper med mange af de samme livsudfordringer, de kæmpede med for 100 år siden. Derfor ligner konflikterne i nutidens ungdomsserier ofte, de problemer Karen Klitgaard Povlsen selv stødte på, da hun som teenager åbnede sine første ungdomsbøger i 1960erne. Den århusianske lektor i medievidenskab er ikke i tvivl om, at den nye generation af unge er mindst lige optaget af at opføre sig rigtigt, som hendes egen generation var.