Bliv praktikant på Folkeuniversitetet!

Tør du tænke kreativt, selvstændigt og brænder du for formidling og events? Vil du dele din faglighed med andre? Vil du gerne sætte dit eget aftryk på et konkret projekt? Folkeuniversitetet søger praktikanter, som vil blive en del af Folkeuniversitetets sekretariat, og som vil få individuelle opgaver tilrettelagt efter uddannelsesbaggrund.

Folkeuniversitetet søger praktikanter til efteråret 2020
Lige nu søger Folkeuniversitetet praktikanter til efterårssemestret 2020 til at arbejde med udviklingen af vores klassiske forelæsningsprogram samt vores vidensfestivaler. Som praktikant på Folkeuniversitetet får du mulighed for at prøve kræfter med vidensformidling og arrangementsplanlægning på en professionel måde. Du vil få fast kontorplads hos os på Aarhus Universitet. Du vil få sparring af to mentorer, der følger dig gennem hele dit praktikforløb, nemlig 2 af Folkeuniversitetets redaktører og projektledere. Og du vil få mulighed for at lave dit eget selvstændige projekt indenfor Folkeuniversitetets rammer.

Læs hele praktikopslaget her.

Praktisk information:
Praktikstart: Praktikken løber fra august til december 2020 (eller efter aftale) 
Omfang: 3-5 dage om ugen med mulighed for at skrive praktikopgave ved dit skrivebord
Til hvem: Send din ansøgning og CV til Mette Grønborg Poulsen på mgp@fuau.dk. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på 8843 8017
Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi inviterer løbende til samtaler og lukker for flere ansøgninger, når vi har fundet efterårets praktikanter. Seneste ansøgningsfrist er dog d. 1. maj 2020.

 

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.