Dyk ned i naturvidenskabens forunderlige verden. Forskerne fortæller om de nyeste opdagelser og forskningsmetoder og løfter sløret for noget af det, der foregår i laboratorierne lige nu. De populære gratis foredrag fortsætter i foråret i Aarhus og Herning. Arrangementerne er et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Aarhus Universitet.
Gratis Foredrag i Herning12/3: Menneskedyret homo sapiens: Hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor?Professor i zoofysiologi Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet
19/3: Fortidens sære idéer er fremtidens teknologiLektor i videnskabsstudier Keld Nielsen, Aarhus Universitet og
bestyrelsesformand Preben Mejer, Innovation Lab
Gratis foredrag i Aarhus4/3 og 5/3: Ig Nobel Prize - Denmark TourIg Nobel Prize sætter fokus på publicerede forskningsresultater, som er kreative, men samtidig seriøse, usandsynlige og bizarre. Hør prisstifter Marc Abrahams berette om prisen, ceremonien på Harvard University og om nogle af de seneste års prismodtagere og deres forskning, ”som ikke kan eller bør gentages”. Herefter fortæller tre Ig Nobel Prize-vindere om den forskning, der udløste deres pris.
11/3: Deafness, the invisible barrierHør om det indre øres højspecialiserede hårceller. Karen Steel har modtaget 'The Brain Prize' for sin forskning i de molekylære mekanismer i det indre øres hårceller, og gennem sit arbejde med at beskrive det indre øres funktion og degeneration af hårceller hos mus med medfødt døvhed – den såkaldte ’deafness’ mus – identificerede hun et gen for hørelse. Det tilsvarende gen er nu fundet hos mennesker med arvelig døvhed.
Professor Karen Steel, Wellcome Trust Sanger Institute, Hinxton, Cambridge, UK (Forelæsningen holdes på letforståeligt engelsk)
12/3, 13/3 og 14/3:
Niels Bohr og atomfysikken før år 1925: Bohrs atommodelFå danskere har opnået så stor international anerkendelse som Niels Bohr, og fortællingen om ham er en historie om mange ting: om fysik og filosofi, om samarbejde og åbenhed, om Danmark og om verdens historie. Niels Bohrs beskrivelse af atomernes bygning var banebrydende og åbnede helt nye perspektiver for udviklingen af atomfysikken. Hør om Bohrs atomteori fra 1913, som var et gennembrud i den fysiske forståelse af stoffets struktur, og som den dag i dag er et ikon for den videnskabelige revolution i det 20. århundrede.
Professor i videnskabsstudier Helge Kragh og
professor i fysik Klaus Mølmer, Aarhus Universitet 19/3, 20/3 og 21/3:
Niels Bohr og atomfysikken efter år 1925: den sære kvantemekanikNiels Bohr søgte at redegøre for de filosofiske og erkendelsesteoretiske problemer, som forskerne var konfronteret med under atom- og kvantefysikkens udvikling, og som syntes at føre til uovervindelige paradokser: Med den nye kvantefysiks fremkomst i 1925 var Bohrs gamle atomteori passé, men ikke Bohrs førende position i fysikken. Tværtimod. I årene derefter udviklede Bohr og hans medarbejdere den forståelse af den sære kvanteverden, der senere blev kendt som ’Københavnerfortolkningen’, og som revolutionerede vores virkelighedsopfattelse.
Professor i videnskabsstudier Helge Kragh og
professor i fysik Klaus Mølmer, Aarhus Universitet2/4, 3/4 og 4/4: Levende ledninger - en forbløffende opdagelseElektriske ledninger gennemvæver vores hverdag. Højspændingskabler og elledninger løber på kryds og tværs i horisonten, og elektroniske dimser er blevet uundværlige i det moderne liv. For få år siden var man overbevist om, at elektriske ledninger og kabler var noget, vi mennesker havde fundet på. Så opdagede forskerne pludselig tynde mikroskopiske ledninger, de såkaldte nanowirer, der som små hår vokser ud fra nogle bakterier og skaber elektrisk forbindelse til andre bakterier eller til livsnødvendige mineraler.
Professor i bioscience Lars Peter Nielsen, Aarhus Universitet og
professor Yuri Gorby, Rensselaer Polytechnic Institute, USA9/4, 10/4 og 11/4: Hvordan kan vi vide om økologi er godt?Man står i supermarkedet foran køledisken og rækker hånden ned for at gribe en økologisk kylling. Ud af øjenkrogen ser man de pænt emballerede kyllinger fra Danpo til under den halve pris. Tvivlen overvælder en. Hvordan kan man nu også vide, om det er så meget bedre at købe den økologiske kylling frem for den langt billigere almindelige kylling. I foredraget inviterer vi dig med ind i de naturvidenskabelige diskussioner, og undervejs vil du blive bedt om aktivt at tage stilling til en række dilemmaer og spørgsmål ved hjælp af den lille trådløse afstemningssender, du får udleveret.
Lektor i agroøkologi Egon Noe og
lektor i agroøkologi Hugo Fjelsted Alrøe, Aarhus UniversitetLækker buffet og NatCaféInden foredraget kan du nyde den lækre buffet i Matematisk Kantine. I foredragets pause er der kaffe-frugtkage-bar, og efter forelæsningerne holder Steno Museet ekstraordinært aftenåben. Her kan du stille spørgsmål til aftenens foredragsholder, tage med på en lille rundvisning i museets natur- og lægevidenskabelige udstillinger eller blot nyde et glas vin, vand eller fadøl i museets smukke NatCafé.
På
Science and Technology's hjemmeside kan du læse mere om forelæsningerne, tilmelde dig og bestille bord til buffeten. Gør det i god tid - der plejer at være rift om pladserne både til foredrag og buffet.